Op Af Bisterlitiern

Et forlorent Stille hviler over disse L?nder
hvor noget forbistret venter i Mulmet hen;
Agtende jeg f?rder med V?rge i H?nder,
ski?nt, ved et blot Von om at undgaa dem

Taagen rundt min Lagnad saa svinner;
favnet i Trolddoms infame Intermesso
Forenet i Vondske - alt mig i Hu rinner
Dimensioner hinsides vaares egen Realia

Op af Bisterlitiernets Bund
stiger nu tusindvis af Ut?i;
se, Nivlheim-Portens Sund!
De vise har mig saa fortalt;
Naar Malices Yngler danser,
sort de haver Lagnaden malt

Min Kl?gt forringes; i Oversanselighed sv?bt
Fortumlet af B?vens Fabler saa lammende
Larmen af klaskende F?dder og Kl?r i Muld;
O, Spektakel, oph?r! R?dsel saa lammende

Bisterliskovens Creaturer mig antr?ffer
og Grene forr?derske mig bem?gtiger,
Mine ?ine! De bedrager mig! Ski?r de ud!
Jeg saaledes min sidste Akt nu betr?ffer

Flygtende, med et vaagt Haab - faaf?ngt
Jagtet ned fra alle Kanter - indest?ngt
I Bisterlih?ens Juv min Historie endes:

"O, Smukke D?d! Eders befriende Favn
Bes?rg nu min Familia, mit Altets Savn!
Vaag - thi jeg bodet med mit Corpus -
over de, der venter Hiemme til Huus

Lav mig se min Hustru og mit Nor
Lav hende h?re mig i Vindens Sus
Lov mig at bringe mine sidste Ord
til de, der venter Hiemme til Huus"